Når værst ikke længere findes
Regeringen og Dansk støttepartis nyeste skud på stammen bliver omtalt som en stramning af den bestående udenlandingelov. Personlige og faglige kvalifikationer bliver konverteret til et antal point og åbner, alt efter totalsummen af point indvandringskandidaten scorer, muligt eller umuligt at kunne entrere de udvalgtes land. Ønsket er kun mennesker som åbensynlig er i stand til at kunne bidrage økonomisk til den uoverskuelige mængde problemer den siddende regering selv har skabt for dets befolkning. En regering, et folkestyre som lægger våbnene ned overfor den næsten uoverskuelige mængde problemer af økonomisk og integrationspolitisk natur.
Ananlyserer man det nyeste udspil, kan man kun komme til en konklusion: At Denmark slet ingen invandring ønkser, på nær fodboldspillere og andre, lettere forvirrede mennesker, med en professionel formation som overstiger Dansk Folkepartis gennemsnitlige uddannelsesniveau men mindst en faktor 5.
Lettere forvirret skal man i et hvert tilfælde være, for hvilket, højt, højt uddannede menneske kunne overveje at bosætte og økonomisk understøtte et land som er befolket af xenofober uden visioner og preferencer andre end pseudo-japanske forhaver, badesandaler øl-stinkende (og resultatløse) fodboldkampe mod nationer som i øvrig for længs er bleven fornyet med “fremmed blod”? Hvem, med et halvvejs raskt sind, vil i fremtiden bosætte sig her, gennemgå alle strabadser med optagelsesprøver, PET-check og mistænkeliggørelsen som terrorist, velvidende at Danmark om en generations tid, er et fattigt, forældet og forarmet land?
Virksomhederne flytter bort i mangel af know-how og kvalificeret arbejdskraft som kan hyres til markedsrealistiske priser – som dog nemt findes (og ikke kun i Kina), mens danskerne vender deres svinekødspølser på Webergrillen og klør deres selvretfærdige ølvom, siddende i deres TripTrap havemøbler, made in China, og trækker i klaphattesnoren mens de ser deres håbløse landshold rende efter bolden. Mæn, hvad faaen: Vi vandt jo i 92..
Danskeren vil ikke sande at dets storhedstid for længst er over, at det er nu han bør lette sit kødfulde bag og tage på arbejde i sted for. At den smule produktivitet han lægger for dagen ikke halvvejs kan hamle op med sin udenlandsk konkurrence - men til gengæld gør det for det dobbelte salær, bekymrer ham ikke meget.
At Hr. og Fru DK samtidig vælger at debattere indvandringsproblemer og dæmme op for dem der bærer mindst skyld i landets problemer, er ikke andet end symptomatisk for en befolkning i dyb krise. Og så vover de oven i købet at dømme Poul Nyrups ytring om tilstande som i Tyskland in 30′erne for smagsløse. Den eneste forskel består i at disse mennesker ikke bliver slået ihjel, de bliver kun ignoreret og udelukket og står for en befolknings had fordi de er endnu svagere.
Og således vælger Danskeren at tildele magt til dem der propagerer at slås for at bevare “danskheden” og sørge for mere dyrvelfærd. Vil de også skulle stå til ansvar for konsekvenserne af deres handlinger? Næppe. Har nogen nogensinde stillet spørgsmålet om uddannelsesniveauet af dem der for tiden reel magt har her i landet? En simpel Google søgning “Peter Skaarup+CV” eller “Pia Kjærsgaard+CV” kan gøre vidunder. Hvordan kan man kræve hvad man ikke selv har?
Weiter so Dänemark!
Call of Duty, Black Ops – eller om at være Beta-tester mod sin vilje
Jeg løber risikoen at fremkalde hovedrysten hos bloggens store læserskar, når jeg her åbent indrømmer min passion for computerspil. Okay, jeg elsker PC-spil, har altid gjort det, lige siden der findes computerspil som fortjener betegnelsen. Jeg husker sågar et spil som hed “Pacific 1942″, tilbage i midt 1980′erne, som jeg spillede på Commodore64, sammen med en medstuderende i dets tagværelse..-
Recent Comments
Martin Pihl on Ubuntu Linux – fra Innovation til Hype?
korak on (K-)Ubuntu er sagen!
Kim Malmberg on (K-)Ubuntu er sagen!
wolf on DF om overvågede borgere: De får som fortjent
Carsten Agger on Hvad er din mening om OpenOffice?
rocketbrother on Backup is the word